Fra vores Tour 2012
Så er vi hjemme igen, efter fire pragtfulde uger på de Sydafrikanske veje. Vi har tilbagelagt over 8000 km og vejret var med os det meste af vejen. 42 grader var måske lige lunt nok oppe under hjelmen, en dag havde vi meget tåget vejr, så katastrofeblinket blev flittigt brugt. Vi startede turen i Durban og kørte mod Sani Pass. (Sani Pass er grænsen mellem Sydafrika og Lesotho) hvor vi i en firhjulstrækker blev kørt op til den højst beliggende bar i Sydafrika. Herefter fortsatte turen mod Clarens, gennem det smukke landskab i Golden Gate National Park. Vi måtte desværre sende en af rejsedeltagerne hjem, da han væltede og brækkede et ribben. Vi andre fortsatte vores tur og kørte mod Ermelo, videre mod Pilgrims Rest, Blyde river canyon, Goods Window med en fantastisk udsigt så langt øjet rækker, ja man kan faktisk se helt til Maputo som er hovedstaden i Mosambique, en strækning på over 200 km.Vi besøgte Burkes Luck Potholes som var et fantastisk syn. Vi besøgte Kryger national park efter der havde været en stor naturkatastrofe. Der var faldet over 400mm vand på kort tid. Mange veje og broer var simpelthen skyllet fuldstændig væk. Kæmpe træer var revet op med rod og skyllet væk. Turen fortsatte videre ned gennem Swatziland, hvor vi blev i to dage. I Swatziland ligger verdens største fritliggende klippe Sibebe Rock, et fantastisk syn, vi besøgte også en gammel jernmine, det var meget spændene at se og høre om , minen lukkede i 1977. De sendte jern til Japan og jernminen har bla. en 6 cylindret krumtap til en Toyota bil, med i deres udstilling. Herefter tog vi videre ud til kysten, hvor vi boede et par dage i St. Lucia. Her går flodhestene frit omkring i byen om aftenen. Flodhesten er det dyr i Sydafrika der slår flest mennesker ihjel, næst efter malaria myggen. Vi mødte da også en, en aften hvor vi havde været i byen og spise, det var mørkt og lige pludselig stod den foran os. Vi kørte alle i en meget stor bue uden om den, en flodhest kan løbe meget stærkt.
Efter vores oplevelse med Afrikas næststørste dræber, fortsatte vi mod Durban, da det var tid til at sende Michael hjem. De første to uger gik alt for hurtigt. Vi overnattede i Durban og fortsatte så vores tur. Vi kørte langs kysten godt 100 km. mod syd, et helt andet Afrika end det vi havde oplevet nordpå. Efter en uge tog Hans Henrik så hjem til det lille kolde Danmark og Anja og Finn valgte at køre en tur ned til Cape Town, en tur på godt 4000 km. Det var en stor oplevelse at stå på den aller sydligste del af Sydafrika og se hvaler svømme rundt i vandet. Cape Town er helt anderledes, landskabet, bjergene, husene og befolkningen, her er rigtig mange hvide, men vi så også hvor de sorte boede og det var lige så forfærdelig og elendigt som de andre steder vi så. Det ligner en kæmpe losseplads med blikskure.