Sydafrika 2017
Det er blevet lørdag d.7 jan. og vi (Anja og Finn) skal afsted på vores årlige Afrika tur. Søndag middag 11.30 landet flyet i Durban Syd Afrikas tredie største by. Søndag tager resten at "rejseholdet" afsted fra København, 15 pers. Ialt. Vil glæder os til at se dem i Syd Afrika. Motorcyklerne blev sendt afsted i november med containerskib og står nu og venter på os i Durben.
Rejsebeskrivelse 2017
Billedet er taget i Elim
Det er blevet lørdag d.7 jan. og vi (Anja og Finn) skal afsted på vores årlige Afrika tur. Søndag middag 11.30 landet flyet i Durban Syd Afrikas tredie største by. Søndag tager resten at "rejseholdet" afsted fra København, 15 pers. Ialt. Vil glæder os til at se dem i Syd Afrika. Motorcyklerne blev sendt afsted i november med containerskib og står nu og venter på os i Durben.
Med på turen er: Hanne på en Honda, Ib på en Suzuki DL650, Knud på en Yamaha 900 Tracer, Peter på en suzuki DL 650, Jørn på en MV Stradale 800, Arne på en MV Turismo veloce, Finn på en MV Turismo veloce Lusso, Jan på en BMW f800GS, Finn på en Hyosung St7, Otto på en Aprilia Mana 850, Bjarne på en yamaha YZF-R3, Svend Ove og Hanne på enBMW R1200RT, leif på en BMW r1150RtThomas på en Suzuki Dl 650, jørgen på en Ducati Multistrada 1000DS, Anja på en Multistrada 1100Ds. Yngste deltager er fra 1969 og ældste fra 1943, vores gennemsnits alder er ca. 64 år.
Det er blevet mandag og alle er vel ankommet til vores hotel i Durban Garden Court South Beach. Kl. 19 samles vi for at spise og snakke om dagen i morgen, der er mange ting der lige skal på plads, Vi (Anja og Finn) har tidligere på dagen været ude hos speditøren og se til alle motorcyklerne og alt så fint t ud. Vi glæder os til at komme på cyklerne i morgen.
Tirsdag morgen kl. 9 er vi hos speditøren, alle er meget spændte på at komme afsted, men der er mange ting der lige skal ordnes før vi kan starte op. Kl. 11.30 er alle klar og vi køre afsted gennem Durban, det er lidt svært at holde samling på tropperne, da vi jo er 16 motorcykler, og rigtig meget trafik, men vi kommer da helskindet ud af byen og turen går mod vores første overnatningssted Ingeli Forest Resort som ligge på vejen mod Kokstad. Det er et rigtig dejligt sted, som alle er tilfreds med og super god mad, så intet at klage over her. Onsdag morgen kl. 8.30 er vi klar igen (næsten) i dag går turen til Elliot. Vi er delt i flere grupper, men alle har valgt at vi mødes på Shadow Mountain lodge, hvor der er god plads til alle. På vejen dertil får vi lidt regn, men vi når da frem i tørvejr. Flot natur hele vejen og omkring kl. 16 er vi fremme. kl. 19 er der mad, så vi kan lige nå at slappe lidt af inden da. I morgen går turen videre til Grahamstown.
Vi er stadig delt i flere grupper, da nogle vil køre (meget) stærkt. Vi køre lidt rundt i Grahamstown for at finde vores hotel, et par stykker kommer da også til at køre imod trafikken, der er mange ensrettet veje i Syd Afrika og venstre kørsel. Men vi finder da hotellet, Grahams Hotel. Herefter går turen til Knysna som ligger ude ved kysten, en rigtig flot køretur. vi er stadig delt i flere grupper og foreste gruppe tager nogle alternative veje og lidt spændende vej, nogle gange på jordvej og masser af støv.vi bliver en ekstra dag i knysna for at slappe af og nyde byen. Cap Agulhas står herefter på vores plan, det blæser godt, så vi får masser af vind i håret på vej til Syd Afrikas sydligste spids. Da vi jo skal bruge rigtig mange værelser kan det nogle gange være lidt svært at finde en samlet overnatning, så vi køre lidt tilbage igen, efter vi har set havets brus. Med hensyn til overnatning er det jo helt frivilligt, hvor man vil bo, men de fleste syntes det er sjovest at bo samme sted.
Så er vi på vej til Cape Town og sikke en tur, det blæste rigtig meget op, så det var om at holde tungen lige i munden for ikke at køre af vejen, da vi flere steder fik rigtig megen sidevind og der er rigtig mange sving og kurver. Pyha. Da vi når frem til Cape Town er det bare blæst endnu mere op (orkan) Det er så slemt at flere af os faktisk bliver væltet omkuld på vores motorcykler, det var ikke særlig sjovt, skulle jeg hilse at sige. nu bliver vi i Cape Town i tre dage, da vi har mange ting vi skal opleve her. På fridage er det op til den enkelte hvad man har lyst til at opleve, mulighederne er mange. Flere har valgt at tage færgen ud til Robben Island. I dag tirsdag har vinden lagt sig igen, så nu er det bare VARMT. Vi bor på Mojo Hotel.
Der er gået mange dage og vi er nået til Clarens efter Worcester, Prince Albert, Alliwal North og en tur gennem Lesotho. vi er delt i fire grupper, de simpelthen ikke til at holde styr på de "drenge". Turen i Lesotho var meget varm, så vi var glade da vi nåede vores hotel Avani. Et par stykker kom dog noget senere end os andre, da de havde glemt at få navnet og adresse på hotellet. Det er utroligt vigtig at man selv sørger for at få de oplysninger som vi giver hver dag, da vi er delt op i flere grupper, men de fandt os. Bykørsel i Lesotho er meget spændende og udfordrende, der er godt nok mange huller i vejene og mange biler og mennesker, så det er ikke for tøsedrenge at færdes her. Vi, et hold på fire mænd og tre piger, blev stoppet to gange af politiet og de er ikke så flinke som vores politi hjemme i lille Danmark. Vi kom til at køre lidt for langt frem ved deres afspæring, ja vi kender jo ikke deres regler, men det er de fuldstændig ligeglade med, Det koster en tur i retten, sagde ham der åbenbart bestemte mest. Finn fik han dog til at ændre mening da der kom penge ind i billedet. Han forlangte 200 Rand fra hver pers. men endte med at få 200 ialt og så var alt i orden. De tror at de er meget barske de betjente, godt de ikke kan læse vores tanker. I Syd afrika er de meget flinkere, de spørget meget om hvor vi kommer fra o.s.v.
Nu har vi en fridag i Clarens, hvor alle må stå på egne ben og torsdag morgen fortsætter vi til Ermelo. Efter Ermelo går det nord på mod Numbi Hotel i Hazywiev, et område hvor der er mange ting at se på bla. Kryger parken, Gods Window, Burkes potholes, Pilgrims Rest og nogle rigtig gode veje til dem der godt kan lide fart og kurver. Herefter står der Swaziland på programmet, her skal vi bo på Mlilwane sanatory lodge i to dage, en lodge der ligger meget langt fra asfaltvej, så det var lidt af en udfordring for gadecyklerne. Ud af Swaziland blev vi igen stoppet af politiet, denne gang var det farten det var galt med. Vi er en stribe motercykler, men det er kun de første tre der får en bøde, 60 Rand (ca. 30 danske kr.) Finn og jeg (Anja) skal dog kun betale for en bøde da vi er i familie (morsomt). Politiet i Swaziland har dog humor i modsætning til politiet i Lesotho. Efter et par fridage skal vi ud af Swaziland igen og turen går ud til kysten, St. Lucia, her har vi også et par fridage. Det er ved at være slut for denne gang, vi har kørt omkring 100.000 km. i alt, uden en eneste punktering og uden uheld, alle motorcykler har startet hver morgen uden problemer. Det har kun været stormen/orkanen i Cape Town der drillede os. Lørdag morgen skal alle motorcyklerne afleveres hos speditøre. lørdag og søndag er rejse hjem dage.
På vores ture til Syd Afrika er det op til den enkelte, hvad man har lyst til at opleve og hvor man har lyst til at bo. Man kan selv tilrettelægge hvor og hvor meget man vil køre i de fire uger vi er i Syd Afrika. Det eneste vi bestemmer er når motorcyklerne skal hentes og afleveres igen hos vores speditør i Durban.
1000 Tak for denne gang til alle.
Fotos, se mere >>