Disse kort viser nogenlunde de to ruter vi vil køre.12/1-2014 Så er vi klar til at tage afsted, vi er seks personer, Vagn, Hans Jørgen, Niels, Jan, Anja og Finn.
SÅ ER VI LANDET og klar til at opleve en masse.
13/1-14 Flyveturen herned gik godt og vi ankom til Durban midt på eftermiddagen. Det var overskyet men en god temperatur. Vi bor på Blue Water. et hotel der ligger ude ved vandet. Det regner lidt om aftenen, men pyt, bare solen skinner i morgen. 14/1 Tirsdag morgen hentede vi vores motorcykeler hos speditøren og kørte til St. Lucia, en strækning på godt 250km, her sidder vi nu og får noget koldt at drikke. I aften køre vi ind til byen og spiser aftensmad, vi håber at flodhestene også skal en tur i byen. der er stor risiko for at møde en flodhest på vejen, så det er klogest at tage motorcyklerne. Flodhesten og aids er det der slår flest mennesker ihjel i syd afrika. 15/1 Onsdag i St. Lucia Niels, Jan, Hans Jørgen og Vagn skal på sejllads og se på flodheste. I morgen torsdag kører vi videre til Swaziland og skal bo i nærheden af hovedstaden. Vi skal bo på Mvubu Falls hotel, vi har før besøgt stedet som ligger langt nede i en dal og ejes af et belgisk søskendepar. Fredag d. 17 jan. Vi besøgte den gamle jernmine som lukkede i 1976, men er genåbnet sidste år. Det er indere der graver efter jern nu.. Vi besøgte også et glasværk Ngwenya Glass Factory,, hvor vi så hvordan de pustede glas, der var ulideligt varmt inde i det rum hvor de stod og arbejdede. Det er et utroligt flot stykke arbejde de laver. Desværre er det ikke nemt at transporterer glas på en motorcykkel. 18/1 Lørdag morgen forlod vi vores hotel i Swaziland. De sidste 10 km. ud af Swaziland var på jordvej og al jord er rødt i sydafrika, så vi var alle meget røde af støv da vi kom til grænseovergangen. Det var heldigvis weekend, så vi mødte kun en lastbil. Senere på dagen ankom vi til Numbi hotel i Hazyweuv. Vi er her i tre dage, da der er rigtig meget vi skal se på. Vi skal til gods window og nyde udsigten, hvis vejret er klart kan man se helt til Maputo. Vi kørte også ud til Bourkes potholes som er et fantastisk smukt syn. Vi besøgte også et marked, men mændene er ikke så vilde med at handle nipseting til hjemmet (smiler) Vi kørte også ud til et sted der hedder Tree Rondavels, som består af tre klippeformationer, en klippe for hver af en tidligere høvdings tre koner. På vejen tilbage til vores hotel begyndte det at tordne og lyne og regnen væltede ned så vi var gennemblødte inden vi nåede at få regntøj på. 20/1, det er blevet mandag og Niels, Vagn, Jan og Hans Jørgen er på en heldagstur i kryger parken. Desværre så de ingen løver. Dagen efter kørte vi videre til en by som hedder Ermelo. En strækning på over 300 km. Vores lodge i Ermelo, Izimbali, er meget speciel, da der er fyldt med mosaik over alt, utrolig flot er det. Vi blev i Ermelo til næste dag hvor vi kørte videre til Clarens, som ligger tæt på Lesotho. Det var et meget fladt område vi kørte i hele vejen. På vejen stødte vi på et skilt hvor der stod New Denmark, det skulle selvfølgelig undersøges nærmere. New Denmark er en kulmine som ejes af Anglo- amerikan og er 2100m dyb, tænk at skulle arbejde i sådan et hul. måske er der ikke noget at sige til at minearbejderne strejker for at få mere i løn. For at komme til Clarens skal man køre gennem en national park,Golden Highlands National park, hvor der er så utroligt flot og et par enkelte vilde dyr så vi da også. I Clarens som er en kunstnerby, har vi fået følgeskab af Micky. Mickey er dansker, men bor i Uganda. Han skal køre samme med os på resten af turen. Vi holdt en fridag i Clarens, hvor nogle valgte at køre en tur i området, et par stykker blev hjemme og slappede af. Det er blevet fredag d 24 jan. og vi er ved at gøre klar til at køre videre til Maseru, hovedstaden i Lesotho. Når man køre ind i Lesotho er det tydeligt at se at folk er fattigere her, det er det samme som når man køre ind i Swaziland, begge lande er et kongedømme, så det siger måske sig selv. Kongerner er jo ikke fattige hmmm. lørdag d. 25/1 kører vi ned gennem Lesotho, landet er smuk, det er ikke nemt at beskrive alt det smukke vi ser, det SKAL ses med egne øjne. Senere på dagen ankommer vi i Queenstown efter at have kørt over 400km. Vi skal bo på Carthews corner Guesthouse. Fra Queenstown køre vi videre til Graaff Rienet og bor på Aan Die Oewer lodge. På vores tur tager et par stykker af os en lille smutvej til en by der hedder Nieu Bethesta, byen er en kunstner og for at komme til byen skal man køre på nogle fantastiske snoede veje der ender i jordvej et godt stykke før byen, spændende var det. Fra Graaff Rienet går turen videre og vi skal ud til havet til en by der hedder Knysna, udtales Nysna, vi finder en lodge på Old Cape Road, lige ud til vandet. Ca. 100km før Knysna delte vi os i to grupper, de sidste 85 km til knysna kunne man vælge at tage asfaltvejen eller en jordvej. Dem med hår på brystet valgte jordvejen (jeg nævner ikke nogle navne) resten tog asfaltvejen. Vi aftalte at dem der kom sidst skulle gi' øl. Vi holdt en fridag i Knysna, da der er meget at se på. Finn og jeg besøgte bla. en elefantfarm. Jeg tror godt man kan samligne Knysna med Cape Town, bare i et mindre format. Onsdag d. 29/1 forlader vi Knysna og køre ned til Syd Afrikas sydligste spids, Cape Agulhas, her bor vi på Ocean view guest house. Efter en kortere køretur dagen efter, lander vi Cape Town, der skulle være hestevæddeløb i cape town, så vi var spændte på om vi nemt kunne finde overnatning, da vi fik at vide alt alt kunne være optaget i det område hvor vi ville bo. Med hjælp fandt vi en lodge som var ved at blive sat tip top og super moderne i stand, her blev i i tre dagen. Stedet hedder Atlantic Oasis guest house og kan kun anbefales. En overnatning for to pers. i dobbelsværelse for tre nætter, 2430 rand, omregnet i dk. 1215,- og det er incl. morgenmad. Lige nu er valutaen historisk lav, en gang aftensmad med vin for to personer koster omkring 100- 150 dk. En frokost for to ca. 50 dk. Benzin under 7kr. pr. L. En taxa hjem fra byen med 7 pers. ca. 30kr. Den kvinde som passer lodgen vi boede på fortalte os at hendes månedsløn var på 6000 rand, altså 3000 dk. Det er altså ikke en arbejdsuge på 37 timer de har. Et andet sted vi var, fik hende der passede lodgen også 6000 rand om måneden og måtte så samtidig betale 5000 rand for leje af det hus der hørte til lodgen. Vi har tre dage i cape Town, hvor vi bla. er en tur nede ved Cap det gode håb, vi tager turen langs vandet og der er bare så utroligt flot.Havet er turkisblåt og med brede sandstrande. En af dagene tog vi en bus ind til byen, så var vi fri for at skulle slæbe rundt på alt vores mc udstyr i den hede. Desværre er det næsten umuligt at få en færgebillet ud til Roben Island også selv om ferieperioden er slut, så det måtte vi opgive. Vi tog på en rundtur med en dobbeltdækkerbus, man får set lidt mere end når man tager motorcyklen. Vi blev kørt ud i et af de fattige områder for at se hvordan de sorte (brune) bor. Her blev vi vidst rundt af en guide, det er en meget underlig fornemmelse at gå rund og se på fattigdom, nærmest som en slags udstilling. Byen hedder Town Ship, se billederne, her bor 40.000 mennesker, nogle kommer helt fra Malawi, som ligger helt oppe ved mosambique. Byen blev bygget til at kunne rumme 2000 mennesker, men der bor altså 40.000. Flere tusinde må dele et toilet. hvis der bliver brand kan brandbiler ikke komme frem og det har været brande hvor en helikopter kom og smed vand over området. Sidst brændte en 8 årige dreng inde. Vi er nået til 2/2 og vi skal videre i planen. Vi har meget vi skal opleve endnu inden turen går hjemad til lille Danmark. Vi kørte fra Cape Town mod Oudtshoorn og vi valgte at køre en lidt anden vej end vi havde planlagt og det fortrød vi ikke da det var nogle fantastiske snoede vej med rigtig flot natur og mange vinmarker. Da Vagn jo er ret vild på en motorcykel, især en monster, punkterede han lige inden vi nåede Oudtshorn. det blev dog hurtigt fixet i tæt samarbejde mellem Finn og Vagn. Vi nåede til Oudtshorn og boede på Turnberry Boutique hotel. Dagen efter fortsatte vi mod Grahamstown, stadigvæk på skønne veje og pragtfuld natur. Kl. 16 blev vi indlogeret på Oak lodge i Gramhawntown som er en universitetsby. En lokal mc mand hjalp os med at finde stedet da vi havde lidt problemer med at finde det hotel vi boede på sidste år, det havde vidst flyttet rundt på husene i byen. (smiler) Turen går nu videre til Umtata, som er Nilson Mandelas fødeby. Et stykke før Umtata ligger Qunu, her er der et museum for Nilson Mandela. Vi kunne desværre ikke få lov til at besøge hans gravsted. Ca. 8 km. før vi nåede Umtata blev Mickey bange for at blive våd (der faldt vidst 10 dråber) så vi stoppe alle på nær Vagn som drønede videre (uden Mobiltelefon)og så var han væk, vi sendte to afsted efter ham. Pga. af truende regn valgte vi at overnatte på en tankstation, de havde en fin afdeling til overnatning, ikke luksus, men ok for en enkelt nat. Vi måtte indtage vores aftensmad på tankstationen, uden hverken vin eller øl. men vi overlevede alle, trods alt. Morgenmaden var ikke noget at råbe hurra for hvis ikke man er til æg og bacon.Så er det kaffe og kedelig toast og ingen frugt. Herefter gik det videre mod Himeville, det endte med et forfærdeligt regnvejr og vi klaprede tænder da vi nåede frem. Mine mc bukser var to dage om at tørre. Det er blevet torsdag d. 6 jan. og Hans Jørgen, Vagn og Niels skal en tur med firhjulstrækker til Sani Pass. Desværre måtte Jan blive i sengen. Turen til Sani Pass tager omkring fire timer fra man starter fra Himeville til man har nået toppen via nogle ganske ufremkommelige jord og stenveje. Sani Pass ligger i Lesotho. Vagn påstod godtnok at han kunne være kørt derop på motorcykel. Nu begynder det at gå ned af bakke, for vi skal til at vende næsen mod Durban. I Durban skal vi bo på Garden Court hotel, som ligger helt ud til vandet. Lørdag kl. 9 ankommer vi hos speditøren hvor vi skal pakke det hele sammen igen , denne måned er gået alt for hurtig. Resten af dagen går med afslapning inden nogle af os skal hjem til det travle arbejdsliv igen. Søndag tager vi en bus rundt i byen, det er meget interesant at se andet end strandpromenaden. Flyet venter, så vi må afsted, nu går det hjemad. I alt har vi kørt ca. 6.500km. Tak for denne gang, vi håber på en ny tur i Januar/februar 2015.